Sales workflow banner 1401952887

Forfatteraften med krimiforfatter Katrine Engberg

Hovedbiblioteket

onsdag den 18. september 2019, kl. 19:00 - 21:00

Den succesfulde krimiforfatter udgiver sin seneste krimi ”Vådeskud” i Kørner/Werner-serien til september


Læs mere

Kom og hør Katrine fortælle om hendes nyeste bog og om resten af serien, som udspiller sig i forfatterens elskede fødeby, København.

Levende og humoristisk foredrag

Til foredraget beretter Katrine Engberg levende og humoristisk om skiftet fra et liv som koreograf og instruktør til springet ud i krimiforfattergerningen.

Hun lukker publikum ind i sin krøllede hjerne og løfter sløret for de forskellige faser af skriveprocessen; fra de første, spæde idéer til den omfattende research og redigeringsarbejdet.

Trækker på personlig erfaring

Som forfatter trækker Katrine Engberg både på sin alsidige, kunstneriske baggrund og på sin egen person. Bogen Blodmåne blev for eksempel skrevet på sorgen over Katrines fars død og er dermed en ekstremt personlig bog for hende.

I løbet af aftenen fortæller Katrine både om processen med at sørge, mens hun skrev; om hvordan hendes personlige historie blev flettet sammen med plottet, og om hvordan livets sprækker kan være med til at løfte krimilitteratur og give den kvalitet.

Hør også om at optræde på Det Kongelige Teater for derefter at smide et fiktivt lig i lysekronen, om en evig søgen efter det perfekte mordvåben, om forfatterens store kærlighed til sin by, om jordomrejser, livskriser og puslespil, hvor brikkerne én for én falder på plads.

Om serien

Kørner/Werner-serien består af fire bind; Krokodillevogteren, Blodmåne, Glasvinge og den netop udkomneVådeskud.Serien udgives i sytten lande og hyldes af både anmeldere og publikum for sin originalitet og sit smukke sprog.

Billetter

Er du medlem af Biblioteksklubben, kan du købe billet til arrangementet fra fredag den 16. august kl. 10.00 til blot 50 kr. Husk at indtaste dit medlemsnummer.
Ikke-medlemmer kan købe billetter fra mandag den 19. august kl. 10.00.

Vær opmæksom på, at der ikke er elevator til Salen, der ligger på 1. sal.


Arrangementet er ikke åbent

Kurv Alle beløb i DKK

0,00 Total

Gensend billetter

Oplys din e-mailadresse, så gensender vi dine billetter.

All